Beskyt din virksomhed mod uønsket indhold og avancerede trusler via email


Email Security & Encryption

Mange sårbarheder detekteres og bliver efterfølgende forsøgt udnyttet via virksomhedens emailsystemer.

Defendas tilbyder en komplet pallette af både cloud-baserede & gateway løsninger indenfor emailsikkerhed.

Disse sikkerhedsløsninger leveres ofte som Cloud-baserede tjenester, eller som hardware-baserede enheder til installation i virksomhedens gateway. For cloud baserede sikkerhedsløsninger gælder der en række parametre for indikation af løsningens kvalitet:

  • ISO/SAE certifikation for producentens virksomhed
  • ISO/SAE certifikation for producentens datacentre og scanningstårne for tjenesten
  • Compliance i relation til virksomhedens ønsker omkring datatilgang, lovgivning og geografiske placering
  • Dokumentationsgrad for underliggende systemer for tjenesten
  • Dokumentation for historisk oppetid og forsinkelse for systemet
  • Garantiforhold mod datatab
  • Niveau for brugervenlighed og vejledninger til virksomhedens administratorer og slutbrugere
  • Support niveau og kvalitet

Størstedelen af producentene tilbyder en Service Level Agreement (SLA) for deres tjenester, der kan give et vidst indtryk af tjenestens beskaffenhed. Dette kan på ingen måde erstatte ovenstående parametre, da de ofte alene tilbyder en meget lille kompensation ved en overskridelse af SLA'ens serviceniveauer. 

Scanning & Filtrering mod Spam & Virus 

Scanning og filtrering mod uønskede emails (spam) samt virus er et vigtigt sikkerhedslag i enhver virksomhed.
Graden af detektion og filtrering mod malware og avancerede trusler kan variere ganske kraftigt mellem de forskellige løsninger.
For større virksomheder er graden af detektion og filtrering mod Spam også afgørende, da blot få promille af virksomhedens
emails kan udgøre store mængder emails og data.

Scanning & Filtrering mod Phishing emails

Mange antispam producenter kan ikke levere en effektiv løsning mod phishing emails.
Producenter med effektive løsninger mod phishing sælger oftest disse løsninger selvstændigt, eller som  et tillæg til deres antispam og antivirus filter.

Scanning & Filtrering mod Avancerede Målrettede Trusler (APT's)

Mange antispam producenter kan ikke levere en effektiv løsning mod eks. Ransomeware og andre avancerede trusler.
Producenter med effektive løsninger mod avancerede trusler sælger oftest disse løsninger selvstændigt, eller som
et tillæg til deres andre løsninger.

Arkivering af emails

Arkivering af emails i skyen kan både bidrage til virksomhedens datasikkehed og fleksibilitet for IT-installationer.
Ved arkivering af virksomhedens emails hos en anerkendt og platformsneutral sikkerhedsproducent, kan virksomheden
feks. skifte mellem Exchange og Office365 med et minimum af omkostninger.
Mere sofistikerede arkiveringsløsninger for email tilbyder et omfattende sæt funktioner til integration i slutbrugernes outlook og mobile enheder, hvorved slutbrugerne aktivt kan søge i og benytte deres pesonlige arkiv som en udvidet del af deres postkasse for emails. 

Kontinuitet

Oppetid for virksomhedens email har høj prioritet i de fleste virksomheder. En kontinuitetsløsning for virksomhedens emails sikrer at medarbejderne altid kan benytte deres virksomheds email og kalendere, uanset om virksomhedens Exchange eller Office365 løsning er nede. De mest avancerede kontinuitetsløsninger tilbyder samtidigt funktioner, der f.eks. gør det let for virksomheden at skifte fra f.eks. Exchange til Office365 uden nedetid for medarbejderne.

Data Leak Prevention (DLP)

Data Leak Prevention (DLP) for virksomhedens email regulerer hvilke data der sendes ud af virksomheden via email.
Løsninger der kan integrere med evt. øvrige DLP løsninger i virksomheden, er at foretrække for en effektiv håndhævelse af virksomhedens IT-politikker.
Det kan ligeledes anbefales at løsningen understøttes som sensor/probe ved et evt. SIEM system.

Email Encryption

Kryptering af emails kan foregå som TLS, som alene sikrer transmissionen mellem et eller flere punkter i leveringskæden for
de pågældende emails. Kryptering kan også foregå via en certifikat baseret løsning, som sikrer en fuldstændig kryptering mellem
modtager og afsender. Dette kan tillige kombineres med en digital signatur, der sikrer modtager og afsenders korrekte identitet.
For email kryptering kan der være nationale forhold, der tilskynder brugen af lokale løsninger for kryptering.
 

For mere information om vores løsninger indenfor email sikkerhed, er du velkommen til at kontakte os .